Aktiv sommer for alle børn i Hvidovre
¿Glade børn på plænen¿ i Byparken hver dag, tømmerflådebygning og sejlads i kanalen og Volley-Camp ved Store Hus og i Præstemosen
Der er allerede tyvstartet på det faste tilbagevendende arrangement i Byparken ved Store Hus i Avedøre, ¿Glade børn på plænen¿, der er åbent alle dage fra den 1. til 19. juli fra kl. 10.00 til 15.00. Der er ingen tilmelding, og alle børn er velkomne til en række sjove aktiviteter, f.eks. lege, fodbold, skak, stylter, biler, balanceredskaber, hulahopringe, sjippetove, og klodser. De voksne sætter en række lege i gang, f.eks. faldskærmleg, byg med klodser, spil bold, forhindringslege, stafet og haveskak. Det er Fritidsbutikken og BuQetten, der står for det daglige arrangement. Ud på kanalen! Tirsdag og torsdag i uge 28 er det Byggelegepladsen Regnbuen der byder på tømmerflådebygning og sejlture i kanalen fra kl. 10 til 15.00 i Byparken. Her skal man dog tilmelde sig forud til Regnbuen. Onsdag den 10. juli er der skakturnering for alle arrangeret af ¿Avedøre for Alle¿, Tirsdag den 16. og 23. juli, begge dage kl. 12.00 til 14.00, bydes der på Volley Camp i Byparken, og onsdag den 17. og 24. juli er der også volley i sandet ved Friluftsbadet i Præstemosen, - arrangeret af Hvidovre Volleyball Klub.