Fortsæt til indhold

Der søges igen efter en egnet skoleleder til Avedøre Skole

På et ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsen blev det besluttet at slå stillingen op igen

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Årsagen var, som nævnt i sidste uges avis, at man ikke kunne blive enige om at godkende dagsordenen - der var ganske enkelt stor uenighed om, hvilke sager, der skulle behandles på den åbne dagsorden og hvilke sager, der skulle behandles bag lukkede døre. Enden på det hele blev et overordentligt langt møde - et møde, der først sluttede kl. to om natten. Da ingen kunne holde sig vågne til den efterfølgende lukkede dagsorden, blev det besluttet, at afholde et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde i mandags - den 24. juni. Mødet tog over 12 timer! Mandagens ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde - med lukkede sager på dagsordenen - kom til at vare lidt over fire timer. Så fordelt over to mødedage holdt kommunalbestyrelsen altså et møde på over 12 timer! På mødet i mandags blev et medlemsforslag fra liste H og O om en konkret ansættelsesprocedure drøftet. Carsten Jelund (UP) stillede forslag om, at sagen uddybes og behandles på kommunalbestyrelsens møde i august. Dette forslag blev forkastet. Vedtaget blev et forslag fra Gruppe A om at fastholde økonomiudvalgets beslutning - nemlig at stillingen som skoleleder på Avedøre Skole sendes i genopslag.