Køgensere på vej til kunst-verdenen
KUNST: Køge Boldklubs Venner har opfordret kendte køgensere til at udføre et "kunst-værk" der skal under hammeren i oktober.
Sommer og sol, varme, frodigt landskab og marker, lyse timer, flotte farver. Der er alle muligheder for at blive inspireret og lade fantasien spille med, når mere end 40 kendte køgensere skal i gang med at udføre et "kunstværk" der skal under hammmeren søndag den 20. oktober på Køge Gymnasium.
Det er Køge Boldklubs Venner der har udleveret lærred, farver og pensler til køgenserne, der har tre måneder til at skabe et kunstværk, der forhåbentlig kan give et pænt beløb til Køge Boldklubs ungdomsafdeling. Det er ikke alle der vil udføre et maleri. Nogle udføre skulpture i jern, andre i keramik og nogle kommer med tegninger. Der er frit slag, bare det er et kunstværk.
- Et lignende arrangement blev iværksat for 30 år siden af den daværende forældreforening, og blev en stor succes. Nu håber vi at kunne gentage dette, siger Joop Vos der er formand for Vennerne.
- Vi har gennem mange år givet os i kast med aktiviteter til gavn for klubben, men da vores divisionshold for flere år siden gik konkurs, var det midlertidigt slut for nogle af vore indtægter. Derfor må vi nu finde på noget for at markere os, og forsøge at skaffe midler til støtte for Køge Boldklub, som der står i vores formålsparagraf, siger Joop Vos.
- Vi er glade for de tilsagn vi har fået fra de personer vi har henvendt os til, om at være med på ideen. Personkredsen er bl.a. nuværende byrådsmedlemmer og nyopstillede kandidater til valget i november, alle partier er indbudt, kendte erhversfolk og foreningsrepræsentanter, tidligere og nuværende fodboldspillere og ledere fra Køge Boldklub og HB Køge, Den seneste person af kendte køgensere vi har fået på listen, er revy-skuespilleren Andreas Bo Pedersen.
Fem af de 44 medvirkende i kunst-auktionen er rimeligt kendte, indenfor emnet og derfor vil der være en seperat auktion på deres værker. Det drejer sig om Allan Karms, Poul Enøe, Niels Vitten, Martha Schmucker og Frank Valther Rasmussen.
Følgende personer har givet tilsagn om at deltage i kunst-auktionen:
Borgmester Maria Stærke (S). Erik Swiatek, byrådsmedlem. Thomas Kielgast, byrådsmedlem. Flemming Christensen, byrådsmedlem. Lykke Outzen, byrådsmedlem. Finn Buch Petersen, byrådsmedlem. Palle Svendsen, byrådsmedlem. Mette Jorsøe, byrådsmedlem. Annabelle Al-Nafous, byrådskandidat. Niels Rolskov, byrådskandidat. Rene Jespersen, byrådskandidat. Henrik N. Andersen, formand HB Køge. Søren Colding, direktør HB Køge. Per Frandsen, træner HB Køge. Per Rud, sportschef HB Køge. Morten Eskesen, træner Køge Boldkliub. Henning Larsen, Køge B./HB Køge. Søren Grenaa, Køge Boldklub. Chris Hvid Hansen, formand Køge Boldklub. Claus Philipsen, Skipperkroen. Pia Urop, Guldfisken. Claus J. Sørensen, direktør Danske Bank. Ingolf Stenstrup Larsen, direktør Nordea. Jane Skouv Lapain, direktør Arbejdernes Landsbank. Jesper Køster, direktør Spar Nord. John Danielsen, direktør JD Diamant. Keld Olsen, direktør Hotel Niels Juel. Ellen Tange, formand Køge Kunstforening. Lars Nielsen, turistchef. Laila Christensen, biografdirektør Køge Bio. Michael Poulsen, Braunstein. Simon Hansen, redaktør Dagbladet. Jørgen Petersen, direktør Lørdags-Avisen. Morten Petersen, Toyota, Køge. Tage Petersen, Viggo Petersen Auto, Køge. Tim Agertoug, Skjold Burne, Køge. Niels Jørgen Kristensen, el-installatør, Køge. Anni Læssøe, firma Læssøe, Køge og Andreas Bo Pedersen, skuespiller, Køge.
pm