Fortsæt til indhold

BK Friheden vinder 22.000 kr.

Arkiv
Arkiv

En helt almindelig onsdag er der mange hold, som træner på de grønne plæner i BK Friheden. Denne onsdag bliver de dog afbrudt midt i træningen, og alle samles ved klubhuset. Samtlige spillere i Ungdomsafdelingen har i fællesskab bidraget til, at klubben nu kan kalde sig Danmarksmestre i lodseddelsalg. Så det var glade og stolte børn, forældre og trænere, som i onsdags fik overrakt diplom og en check på i alt 22.000 kr. fra Nyreforeningen. Michael Agerholm er forælder i klubben, og det er ham, der har taget initiativ til at få lodseddelsalget op at stå ¿ på opfordring af en nyresyg kvinde i hans omgangskreds. Michael og hans kone Berit har stået for en god del af organiseringen. Der er 14 hold med spillere i alderen 4-16 år i Ungdomsafdelingen, så det har været et stort arbejde at organisere og engagere alle trænere, spillere og forældre. Men klubben har en fordel på det punkt, Thomas Filthuth, som er formand for Ungdomsafdelingen forklarer: ¿Vi er én stor familie, alle kender hinanden og vi holder sammen.¿ Giver nye muligheder Pengene skal bruges som tilskud til et stævne i Kibæk ved Herning, hvor klubben deltager hvert år. Derudover går der et ekstra tilskud til en tur til Holland for fire hold, og så kan klubben få råd til ekstra udstyr. - Vi har normalt ikke mulighed for at købe den slags udstyr, som vores trænere efterspørger, forklarer Thomas Filthuth. - Vi har et lavt kontingent for at sikre, at alle kan være med i klubben, så derfor hjælper sådan en gevinst her meget. Klubben har også valgt at bruge en lille del af pengene på, at et af børnene, hvor familien ellers ikke havde økonomisk mulighed for at sende barnet med til stævne, alligevel kunne komme med sammen med sit hold. Stor ros til de unge spillere Thomas Filthuth modtog diplomet på vegne af hele Ungdomsafdelingen. Det var Lis Videbæk, som er formand for Nyreforeningens lokale kreds, Københavns Omegnskreds, der overrakte diplomet. Hun roste de unge spillere for deres indsats og ønskede dem et stort tillykke. Børnene stillede op til fællesbillede, da diplomet var overrakt, og de sang ¿Hvem var det, der vandt i dag...¿ med armene højt hævede over hovedet. BK Friheden er med deres indsats med til at støtte nyresyge og deres pårørende i Danmark.

De unge spillere jubler over titlen som Danmarksmestre i lodseddelsalg.Fotos: Karina Ertmann Krammer