To indbrud i Gråsten-ormådet
Mikkel Hansen
Natten til tirsdag kl. 02.00 forsøgte ukendte personer at begå indbrud i et hus på Hvedemarken i Rinkenæs. En rude i en terrassedør blev knust, men tyverialarmen gik i gang, da døren blev åbnet, og tyvene stak efterfølgende af, oplyser Sønderborg Politi.
I tidsrummet fra søndag aften til tirsdag formiddag har der også været indbrud i et hus på Dyrekobbel i Gråsten. Også her blev der knust rude i en terrassedør. Der er formentlig stjålet smykker.