Fortsæt til indhold

Turbokonger og pop-prinsessen

Fredag malede Festivalen med den brede musikalske pensel

Arkiv
Erling Pedersen

Lad det være sagt med det samme. Fredagen på Festivalen tilhørte pop-prinsessen Rihanna.
Uanset hvordan man har det med hendes musik eller optræden, kan man ikke se bort fra de horder af mennesker, der strømmede op til Festival-pladsen for at se hende spille.
Allerede mange timer før koncerten, summede de rundt foran Orange Scene for at sikre sig muligheden for at komme lidt tættere på den unge sangerinde.

Sex og verdensmusik

Men selvom populær-musikken dermed fik sat sine tydelig spor på fredagen, var der masser af anderledes musikalske indslag, der kunne mætte mere skæve musikalske lyster.
Blandt andet i form af det norske band Turbenegro, der fra selv samme scene, som Rihanna senere spillede fra, gav publikum et solidt skud garage-rock med udgangspunkt i kinky sex og alkohol.
I den mere afdæmpede afdeling indbød bandet Dead Can Dance til en musikalsk rejse båret af orientalske instrumenter og toner, mens Rokia Traoré var et livligt og anderledes indslag med udgangspunkt i vestafrikansk musik.

Fredagen startede lidt skyet ud, men da nordmændene i bandet Turbonegro gik på Orange Scene, havde solen fundet igennem det grå.

Ventetiden værd

Ingen andre end Rihanna kunne dog fylde pladsen foran Orange Scene til bristepunktet.
På trods af en forsinkelse i koncertens start synes de fleste, der mødte op for at opleve pop-prinsessens udfoldelser, da også at have været tilfredse med, hvad de fik for deres tålmodige venten.
hw