Fortsæt til indhold

¿En uheldig sag¿

Arkiv
Arkiv

Sådan siger By- og Teknikdirektør, Anders Thanning. Han kender på forhånd til sagen, men afviser at hans medarbejdere har givet en anden besked til Rene Bech Jensen, end at han skulle søge om tilladelse til en stadeplads ved Allingevej/Hvidovrevej. Har I ikke et medansvar for, at borgeren og medarbejderen har samme opfattelse af den besked, der er givet? - Vi kan meget vel have et medansvar for, at de mundtlige beskeder til ejeren af pølsevognen ikke er opfattet efter hensigten. Principielt giver vi aldrig borgere besked om, at de bare kan gå i gang med byggeri eller - som i denne tilfælde - opsætning af en stadeplads, men jeg kan ikke afvise, at det kan opfattes sådan fra borgerens side. Kommunikation er vanskeligt, siger Thanning. Han mener, at sagen er håndteret efter bogen, som enhver anden lignende sag. - Det er kedeligt, når der opstår misforståelser, og vi har jo heller ikke faret frem med bål og brand i denne sag. Vi har opfordret pølsevognsejeren til at søge om dispensation, hvilket han har gjort. Årsagen til den lange sagsbehandling har været afhængig af manglende papirer i sagen, som forskellige parter har skullet fremskaffe til ansøgningen, siger Thanning. Hvad har I lært af en sag som denne? Ville I have håndteret den anderledes, hvis I ser tilbage? - En anden gang skal vi nok i et tilfælde som dette bede borgeren om at møde op med en bisidder. Det skal vi være skarpere på at håndtere. Vil man, kan man altid bede kommunen sende fakta på skrift, siger Anders Thanning.ark