Usædvanlig rolig fest
Vejret kølede festgæsterne, og gav en rolig Jægersprisfest
Kristina Schønnemann
Der var godt sus på vinden, desværre så meget at flere folk skuttede sig gennem dette års Jægersprisfesten. Og det kunne mærkes - ikke på antallet af besøgene, men på lysten til at stå ude og nyde lidt at spise og drikke, fortæller pladsmand John Simonsen fra Jægerprisfesten.
"Der var stort set det samme antal mennesker som altid, men de har bare ikke købt noget i vores boder, for det var pivhamrende koldt."
I stedet lokkede pladsens telte med ly for vinden mange til.
"Der var hamrende god stemning i teltene. Jeg tror, det er den mest rolige fest vi har haft i de 27 år, jeg har været med. Folk hyggede sig bare, og der var ingen ballade," fortæller John Simonsen.