Fortsæt til indhold

Byens nye slagter hedder Netto

Netto satser på kød - både som basissortiment og som højkvalitetsprodukt

Arkiv
Arkiv

Haderslevs Netto-butikker går i kødet på konkurrenterne. De har fået lavet en helt ny kødafdeling med to nye sortimenter – et forbedret hverdagssortiment og en premium version, når det skal være ekstra lækkert.
"Vi må erkende, at nogle af vores kunder ikke altid har haft den bedste opfattelse af vores kød. Det råder vi bod på nu. Ikke nok med, at vi tilbyder tilfredshedsgaranti – vi har også gennemgået hele sortimentet for at sikre, at vi har præcist det udvalg, som vores kunder forventer - og lidt til," udtaler Martin Hasgard Olesen, marketingchef i Netto.
Netto i har derfor nu to sortimenter – hvor den ene er en udvidet og forbedret udgave af basissortimentet.
"I rigtig mange familier er kødet hovedingrediens i aftensmaden – derfor skal vores kunder kunne finde det bedste kød i Netto. Vi har ryddet op i vores udvalg og føjet nye varer til vores basissortiment, og vi har gjort det nemmere for kunden at navigere i kød-disken. Alle Netto-butikker har fået ekstra plads til kød og nye kølediske, og etiketterne er blevet skiftet, så man nemmere kan finde det kød, man søger. I basissortimentet får man en rigtig god kødkvalitet og et stort udvalg, når der skal kød på middagsbordet til hverdag,” lover marketingchefen.
Udover butikkens basissortiment kan kunderne også sætte tænderne i en premium-serie, hvor kvaliteten er ekstra høj, så den også falder i feinschmeckernes smag. Den er døbt Primeur. "Primeur-serien består at de bedste udskæringer fra dyr af særligt udvalgte kødracer. Kødet er altid mørt, saftig og fyldt med smag," siger Martin Hasgard Olesen.