“Det hele giver pludselig mening”

For de fleste unge mennesker kommer det helt naturligt at man gennemfører folkeskolen, tager en ungdomsuddannelse, inden man måske læser videre og får sig et fuldtidsjob. Men det er ikke alle der passer ind i de kasser som systemet sætter op, og for nogle mennesker er det begivenheder, ens baggrund eller et uheldigt valg der gør, at man lige pludselig er røget ud på et sidespor, hvor det kan være svært at finde tilbage igen.
For Carina og Michelle har deres behandling på Revanche betydet, at de igen er ved at finde den rette kurs i livet.
“Jeg har haft det svært, både fysisk og psykisk, efter jeg fik et kejsersnit der gik galt. Jeg har konstante smerter og kan ikke holde til at arbejde som gastronomi assistent, som er min uddannelse. Men det er altså ikke nogen dans på roser at være sygemeldt”, forklarer Carina Kyndi der, indtil hun startede på Revanche, følte, at hun blev kastet rundt i det kommunale system.
“Der er ikke nogen der gider at høre på en, og hvis man ikke lige passer i kasserne, så kan man bare klare sig selv. Sådan er det ikke her”, pointerer Carina Kyndi.

At passe ind

Michelle Nielsen er 23 år og fik tilbudt en plads på Revanche som en af de første, da de så småt startede op i september 2012. For hende har den individuelle behandling betydet, at hendes verden er blevet vendt op og ned.
“Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvem jeg selv er, og jeg har haft svært ved at passe ind i den verden vi lever i. Men, efter jeg er begyndt her, har jeg fået det meget bedre. Jeg er blevet raskmeldt, og jeg har fundet ud af hvor jeg står henne”, smiler Michelle som kommer fra en turbulent opvækst med mange odds imod sig.
“Jeg har været ude i et mindre stof- og alkoholmisbrug, jeg har ingen kontakt til min far, og jeg har været på kontanthjælp siden jeg var en 18-19 år. Der er mange ting der har gjort det svært for mig, men nu er jeg nået det stadie længere”.

Den rette hjælp

Musikterapi, individuelle samtaler og netværksgrupper er noget af det de to unge piger har haft stor gavn af hos Revanche. Især musikterapien har åbnet deres øjne for nye måder at udtrykke sig på.
“Jeg er ikke så god til at sætte mig ned og sige hvordan jeg har det. Men ved musikterapi er det noget andet. Her tegner man en tegning der afspejler hvordan man har det. Så hører vi et stykke klassisk musik, og så skal vi igen tegne en tegning der viser den følelse vi har”, forklarer Michelle, og Carina fortsætter.
“Der er meget stor forskel på hvordan de to tegninger ser ud, og så snakker vi om bagefter, hvorfor vi har tegnet det, vi har, og så giver det hele pludselig mening”.
De to unge piger er optimistiske hvad angår deres fremtid. For dem begge gælder det, at Revanche har betydet dén forskel de ikke tidligere har mødt i det kommunale system. “Man bliver ikke taget seriøst i systemet, men her er der nogen der har hørt mig, og det er jeg utrolig taknemmelig for, lyder det fra Michelle.
“Hvis jeg ikke var startet her, så tror jeg, at jeg stadig ville have haft det rigtig dårligt”, smiler Carina der ikke har mistet håbet om igen at få et arbejde.