Brandværnsorkester spiller i Rinkenæs
Arkiv
Tirsdag den 9. juli kl. 19.30 spiller Rinkenæs Brandværnsorkester blæsermusik af bedste slags ved ugens Parkunderholdningen i Rinkenæs.
Orkesteret består af 32 glade musikanter under ledelse af Carl P. Johannsen. De har brugt vinteren på at indøve nogle nye melodier, som publikum kan høre tirsdag aften i Gartnerslugten.
Parkunderholdningen i Rinkenæs er i gang med den 18. sæson og hver tirsdag frem til den 30. juli er der musikalsk underholdning i Gartnerslugten i Rinkenæs med indgang fra Dalsmark.
Parkkoncerterne arrangeres af Rinkenæs Borger og Familieforening, Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening og Rinkenæs Frivillige Brandværn. Der er fri entré.