Fortsæt til indhold

Varmer op til jazzfestival

Man skal altid varme ordentligt op. Det gør de så hos RAS på lørdag

Arkiv
Peter Rasmussen

Endnu er der lang tid til årets jazzfestival, men derfor kan man godt begynde at varme op. Og hvem kan vel levere bedre opvarmningsjazz end 'Polles New Orleans Jazz Band'.
Polles New Orleans Jazz Band spiller glad musik med stor indlevelse og erfaring. Musikken når langt ud over scenekanten. De seks musikere byder på et stort repertoire af smittende New Orleans- og Dixieland jazz med altid sprudlende humør.
Bandet har deres hjerter i den glade og traditionelle jazzmusik, hvilket giver sig udtryk i stor og smittende spilleglæde.
Man kan komme til opvarmningsjazz på lørdag den 6. juli klokken 12.00 til 15.00 hos RAS på Torvet i Haderslev.