Sandheden må frem om skibet Styrvolt
Kjeld Hawaleschka skrev i sit indlæg her i avisen den 2. juli, at det var hans indtryk, at Vejle Kommune ikke havde fortalt sandheden om projekt Styrvolt. Jeg må indrømme, at undertegnede begyndte at tænke på, om kommunen havde udstedt en blankocheck. For arbejdet stod på igennem flere måneder og ville efter min opfattelse kunne havde været færdig meget før.
At det ”kun” skulle have beløbet sig til 60.000 kroner, tror jeg heller ikke på. Enhver fra børnehaveklasse og opefter kan regne ud, at det ikke holder. 60.000 kroner dækker ikke en gang lønudgifter.
Nu må sandheden frem, tænk der er jo snart kommunevalg, så der skal måske ryddes lidt op inden for ”murene”. Hvis Vejle Kommunes tekniske direktør Erik Dahl-Rasmussen ikke vil frem med sandheden, bør han fyres på stedet. Det er vel ikke den form for medarbejder, Vejle Kommune har brug for, så hellere bruge de penge på unge og ældre.
Med hensyn til placeringen syntes jeg, det er en smuk placering, og det gør byen smukkere. Om skibet ikke kan tåle at ligge der, har jeg ingen forstand på.
Man lad os få en debat og få tvunget kommunen til at sige sandheden, og skal der ryge hoveder, så lad dem ryge, ellers må vi jo gøre noget ved Kommune valget.