Fortsæt til indhold

Byjubilæum markeret med stil

Flot fanemarch og lækre lagkager var nogle af højdepunkterne, da Køge fyldte 725 år torsdag i denne uge.

Arkiv
Martin Rasmussen

BYJUBILÆUM: Torsdag den 4. juli blev en særlig dag i Køges historie, for her kulminerede næsten to uges jubilæumsaktiviteter på selve dagen for Køges 725 års jubilæum.
Dagen blev blandt andet festligholdt med jubilæumstale ved borgmester Marie Stærke på Torvet, fanemarch gennem byen og - ikke mindst - et kæmpe lagkagebord med gratis kage til alle på Torvet.
Fanemarchen blev organiseret af Danmarkssamfundet i Køge og Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn. Den blev gennemført med start fra Køge Kirke midt på eftermiddagen, og det blev et spektakulært skue i Køges gader, da de mange lokale foreningsfaner, fanebærere og -vagter gik gennem byen til Torvet og borgmesterens tale.
I løbet af dagen kunne man i øvrigt også nyde et historisk tilbageblik over 725 år i Køge, da byrådet samledes til et helt særligt byrådsmøde. Her fik samtlige partier til opgave at fortælle om et århundrede, og dermed fik tilhørerne gennemgået historien helt tilbage til 1288, da Køge fik sine købstadsprivilegier.
Det særlige byrådsmøde kunne i øvrigt følges live på Køge Kommunes hjemmeside, hvor det også efterfølgende er gjort tilgængeligt for interesserede.

(Foto: DS).
(Foto: DS).
(Foto: DS).
(Foto: DS).
(Foto. DS).