Festivalgæster og internatsdyr vilde med hinanden
Foto: Erling J. Pedersen
Roskilde Festival betyder, at papir, ølkrus og meget andet omkring Dyrskuepladsen.
Den eneste plads i nærheden, hvor gæsterne ikke smider deres efterladenskaber, er på hundenes område i Roskilde Dyreinternat ved Darup.
Dyrlæge og på internatet Rikke Lee Christensen er imponeret over, hvor meget festival-deltagerne tager hensyn til hundene.
- De holder sig til skiltene om ikke at fodre, de klapper dem og de smider deres affald andre steder, siger Rikke Lee Christensen.
Hun bor lige ved siden af, og der er ingen skilte om, dyreinternat hos hende. Så hendes have bugner af papir, gamle udtjente trækvogne og alt muligt andet.
- Jeg har faktisk tænkt på, om jeg skulle sætte et skilt op, så jeg undgår svineriet, smiler hun for sig selv.
Hunde glade for festival
Da hun sidste år for første gang oplevede festivalen på internatet, var hun bange for, at de mange dyr ville blive stressede og få dårlige mave. Men hun fandt ud af, at festivalen havde den modsatte virkning.
- Hundene synes, det er sjovt med de mange gæster. Lørdag, da campingpladsen åbnede, stod de helt oppe ved hegnet og kiggede på de 35.000 campister.
Rikke Lee Christensen bruger faktisk festivalen til at se, hvordan dyrene reagerer på folk, så hun kan finde de rette hjem til dem.
Fik hunde af gæster
Sidste år, da det var rigtig varmt, afleverede flere festival-gæsterne hunde til hende, hvis de sad i bilerne og havde det for varmt. Alle hunde blev hentet af ejerne igen.
- Jeg er glad for, der bliver passet så godt på dyrene. Meget bedre end forventet, siger en rørt dyrlæge, der ofte får henvendelser fra roskildensere, fordi de er bekymrede for dyrene under festivalen. Men der er der altså absolut ingen grund til.
ag@roskildeavis.dk