- Vi får travlt!
Træner Per Nielsen indleder træningen i denne uge med testkamp ude mod AB på søndag kl. 15 på Skovdiget 1 i Bagsværd
- Vi får travlt, fortæller Per Nielsen. - De øvrige klubber i 1. division indledte deres træning for 14 dage siden eller tidligere, så de er længere fremme end os. Til gengæld er det ikke så lang tid siden, vi har været i kamp, så vi skal nok nå det. Jeg håber under alle omstændigheder, at spillerne har nydt deres ferie, og at de har holdt formen lidt ved lige. Vi skal nok regne med, at ikke alle møder op mandag, da der er arbejde og ferie at tage hensyn til, men jeg glæder mig til at komme i gang igen og ser frem til at arbejde med alle. Der er nogle spillere ude fra, som har meldt, at de vil træne med for at se, om HIF er noget for dem, og de skal selvfølgelig også være velkomne. Jeg skal også have en del samtaler med spillere, så en lidt afslappet start, hvorefter det bliver noget hårdere... ebohvidovreavis.dk