Fortsæt til indhold

Mek Pek Åh Abe kommer til Blåvand

Torsdag kl. 16 danner scenen på Blåvand Torv rammen om Mek Pek Åh Abe solo show

Arkiv
Arkiv

børn Der er vist ingen tvivl om, at Mek Pek ikke behøver nærmere præsentation. På grund af sin dybe respekt – og forståelse – for børn som målgruppe, er Mek Pek ikke uden grund blevet betegnet som landets sødeste og mest sympatiske børnelokker. Igennem hele sin karriere har energiske og myreflittige Mek Pek været et uhøjtideligt og humoristisk indslag på den danske musikscene. Med forbilleder som James Brown, Bob Marley, Speciels, Prince, Elvis og ikke mindst Dirch Passer har han skabt sin egen musikalske niche, og han dyrkede således rap-musikken længe inden den slog igennem her til lands. Mek Pek fik allerede sin første trompet som kun 4-årig i 1968. De sidste 20 år har han slået sit navn fast som børnenes ven. Ham der kan levere noget seriøs og god børneunderholdning med energi, humor og oprigtig glæde ved at underholde børnene. Showet, der er et musikalsk og humoristisk show for børn i alle aldre, er bygget op over sangene fra Åh Abe pladerne, og Mek Pek og Habbasutterne's tre cd'ere garneret med løgne-historier fra hans egen barndom.