Fortsæt til indhold

Bagermester donerer fladskærme

Arkiv
Arkiv

Skt. Hans aften havde bagermester Thomas Grisell fra bageriet på Grønnevej i Tinglev en overraskelse med i ærmet, da han kom til hekseafbrænding i Tinglev. Det vil sige, at de to flotte fladskærme er så store, at de ikke kunne være i ærmet, men han kunne dog have den ene i armene.
Holger Holm og Renate Hansen fra Tinglev Rideklubs bestyrelse var de glade modtagere.
Renate Hansen, som er leder af rideklubbens stævneudvalg, smiler stort og udtaler i den anledning: ”Vi er meget taknemmelige over den flotte gave. De store skærme gør, at vi kan yde service i stor stil, fordi rytterne nu kan blive siddende på deres heste i ridehallen og følge konkurrenternes placeringer på den ene skærm. Samtidig kan tilskuerne sidde inde i rytterstuen og se resultaterne på den anden skærm – alle oplysninger vises live. Den flotte gave fra byens bedste bager betyder en klar professionalisering ved vores afvikling af ridestævner.”
Formanden Holger Holm supplerer med, som han siger: ”For god ordens skyld skal det lige nævnes, at de store skærme vil være bag lås og slå til hverdag og kun komme frem ved stævner.”