Kina knytter tættere bånd til Sønderborg
Markeringen af det kinesiske nytår bliver en fast kulturbegivenhed i i Sønderborg efter besøg fra den kinesiske ambassade
Også i fremtiden vil det kinesiske nytår blive fejret i Sønderborg.
Samarbejde med den kinesiske ambassade om de kinesiske kulturarrangementer fortsætter nemlig.
Det blev slået fast, da repræsentanter for den kinesiske ambassade i sidste uge besøg Sønderborg, hvilket faktisk sker ofte.
“De første to ting, der kommer frem i mit hoved, er Project Zero og 2017-arbejdet,” siger ambassadens kulturattache, Li Jinsheng, der netop har gæstet Sønderborg. Han husker sit første besøg til byen for to år siden, da den første, officielle afholdelse af kinesisk nytår stod for døren. Da Sønderborg og ambassaden i år gentog succesen, var nytåret vokset til en fyldt koncertsal i Alsion og en velbesøgt kulturuge med mange tilbud til børn og voksne.
“Det er dejligt at se, hvor hurtigt Sønderborg har taget arrangementet til sig. Så det fortsætter vi med. Det bliver en tradition, at vi fejrer kinesisk nytår her,” siger Li Jinsheng.
Som kulturansvarlig kan han ikke underdrive kulturens betydning, når der skal knyttes langvarige, positive bånd mellem lande.
Kommunens Center for Kultur nikker genkendende til det udsagn.
“Jeg er glad for de nære relationer, som er ved at blive opbygget til Kina. Kultur er med til at styrke det tillidsforhold, som gøder jorden for, at flere af vort områdets virksomheder kan fremme deres forretningsforbindelser i Kina,” siger det kinesiske nytårs danske idemand, Poul Valdemar Nielsen.