Skulderklap til Simone
Simone Henriksen fra Jægerspris Gymnastik Forening får særlig anerkendelse i form af en uges ophold for særligt udvalgte gymnaster
Simone fra Jægerspris kan se frem til en stor oplevelse til sommer. Hun er nemlig blevet håndplukket til at deltage i Vingstedugen.
Vingstedugen, som finder sted i perioden fra den 21- 26 juli, arrangeres af DGI og er slags fortjenstmedalje til unge gymnaster, der gør en særlig indsats i deres foreninger.
”Vi har indstillet Simone for det store engagement, hun lægger i træningen af vores unge gymnaster. Ud over at være instruktør på flere hold, er hun en dygtig springgymnast. Hun deltager aktivt i foreningslivet og er en god rollemodel for vores unge hjælpetrænere”, siger formand Lene Lyberg.
Vingstedugen er en blanding af et kursus og en sommerlejr med masser af gymnastik og godt humør.
Alle instruktørerne på Vingstedugen er tidligere gymnaster fra DGI's Verdenshold. De står for undervisningen af de unge, som kan se frem til at få masser af viden og gode træningstips med sig hjem foreningen.