Tre målnæser på række
Med Ole Dau, Jacob Ingvarsen og Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen er der 55 mål til sammen
- Vi kan blive en uhyggelig trio, mener ¿Lålå¿ Nielsen. - Tre målnæser, der samarbejder for holdet, kan blive vanskeligt for alle vore kommende modstandere. Jeg har et rigtig godt indtryk af samtlige spillere, og jeg glæder mig meget til, at vi sammen skal vinde nogle kampe for HIF. Det vil glæde mig meget at løbe ud til vore fans og tage del i deres jubel. Som modstander til HIF var man imponeret over Hvidovres fans. Det gav kuldegysninger, så det vil jeg meget gerne opleve igen bare i rollen som målscorer eller som vinder efter en kamp... - Det har været en noget hektisk tid med interesse fra flere sider, og jeg ville gerne have afsluttet den tid og glæder mig meget over, at det faldt på plads med Hvidovre. Nu starter vi mandag, og så giver vi den gas. Jeg har skrevet to år med HIF, og det giver ro på. Jeg har det bedst, når jeg føler mig tryg og er i trygge rammer. Det gør mig glad, og så præsterer jeg bedre. Med blot et år på kontrakt, er det ligesom om, man skal vise noget med det samme, og det vil jeg selvfølgelig også gerne, men presset er ikke så voldsomt, når der er aftalt to år... - På banen betragter jeg mig som en spiller, der arbejder stenhårdt for holdet, og jeg smider gerne en masse gejst ind, når det er nødvendigt. Så er jeg meget verbal og bruger mit temperament positivt... - ¿Lålå¿ er et kælenavn fra min tidlige barndom, og det har så bare fulgt mig siden. Jonathan er mig lidt fjernt... - Jeg er jo fra Helsingør, og den klub har betydet rigtig meget for mig. Jeg debuterede på klubbens bedste seniorhold som 18-årig. I dag er jeg 22 år og har været et år i AB, som gerne ville udvikle mig yderligere. Desværre blev jeg skadet og vendte så hjem til Helsingør. Jeg synes, at min udvikling hele tiden forbedrer sig, og hvorfor skulle det stoppe her? ebo