Astrid Delin til nordiske mesterskaber på Island
Arkiv
SVØMNING: Den bare 14 årige svømmer Astrid Delin fra Køge Svømmeklub sætter i morgen, onsdag den 10. juli, kursen mod Reykjavik og Island for at deltage i Nordiske Årgangsmesterskaber i denne weekend den 13.–14. juli.
Astrid Delin blev tidligere på året udtaget af Dansk Svømmeunion sammen med to håndfulde jævnaldrende svømmere fra hele landet til at repræsentere Danmark ved mesterskaberne.
Astrid Delin er udtaget til at svømme brystsvømnings-disciplinerne. Det bliver spændende at følge hende i det høje nord.
pm