Landsoldaten skulle have været viking

Forestil dig en fredericiansk turistbrochure, hvor der står: På Uffe Hin Spage-pladsen lige indenfor Prinsens Port i Fredericia står Herman Wilhelm Bissens berømte statue af Uffe Hin Spage, den mytologiske vikingekongesøn, der vandt Danmarks uafhængighed.
Nej, sådan står der heldigvis ikke i hverken historiebøger eller turistbrochurer. Men sådan kunne det være endt, hvis ikke den berømte kunstner, H. W. Bissen, i sidste øjeblik havde skiftet holdning til, hvilken type statue, der skulle stå på den eftertragtede plads.
H. W. Bissen konkurrerede med et par andre kunstnere om at lave det sejrsmonument, der efter en folkeindsamling skulle rejses for det berømte udfald over voldende 6. juli 1849.
"Og man kan se af hans forarbejder, at han længe havde den tanke, at monumentet skulle vise Uffe Hin Spage. Men ret kort før han skulle aflevere sit endelige bud, skiftede han retning og ville i stedet fremstille en menig soldat. Man ved faktisk ikke, hvad der fik ham til at skifte mening. Men det var forventet af ham at komme med noget ganske særligt - og måske havde han luret, at Uffe Hin Spage-idéen lignede konkurrenternes oplæg for meget," siger voldmester Morten Tinning.

Absurd moderne

Landsoldaten blev udarbejdet i en tid, hvor kunstens billeder af nationalfølelse skiftede form.
"Tidligere var sejre blevet fejret med monumenter af konger eller krigsførere i romersk positur. Men efter 1815 dukkede hjemstavns-nationalismen op. Det fik kunstnerne til at søge tilbage til danskernes egen baggrund i stedet for at læne sig op af romernes udtryk. Og her - i den nordiske mytologi - fandtes Uffe Hin Spage, som i duel med en saxisk prins og en kæmpe vinder Danmarks uafhængighed. Dén myte lagde Bissen sig op af i sine første forarbejder," forklarer Morten Tinning.
Først i sidste øjeblik skiftede Bissen mening. Men han vendte ikke tilbage til den romerske stil, mange måske forventede.
I stedet gik han en anden og helt ny vej: Han skabte et sejrsmonument med den menige, unavngivne soldat i fokus. Det var aldrig set før i hele verden.
"Det var et nærmest absurd moderne monument. Men tiden var moden, og han vandt konkurrencen stort," siger Morten Tinning.

Venstre, højre, venstre Bissen valgte altså at fokusere på den menige soldat. Men han var lidt i vildrede med, hvordan soldaten skulle afbilledes.

Han lavede små ministatuer i ler for at vurdere udtrykket. De små statuer findes stadig på Glyptoteket i København. På nogle figurer har soldaten venstre fod på en morter. På andre er det højre fod. Geværet skiftede også hånd. Og bøgekvisten var i nogle tilfælde et flag. Der var også udgaver, hvor vinden blæste i soldatens ansigt og fik hans hår og tøj til at flagre.
"Men Bissen lagde sig fast på den model, vi kender. Og den indeholder flere lag af symbolik," siger Morten Tinning.
"Den første symbolik ligger i, at folket vandt i borgerkrigen mod oprørerne fra Slesvig-Holsten. Den anden symbolik ligger i, at soldaten hæver en bøgegren, mens han sænker geværet og træder morteren under fode. Dét giver en symbolik om, at freden vinder over krigen. Og at krigen var den virkelige fjende," siger Morten Tinning.
Et tredje lag ligger i valget af den menige soldat.
"Statuen er fra en tid, hvor magthaverne frygtede pøbelen. Også i dén sammenhæng er statuen et politisk signal, der nok mest var rettet mod eliten, og mindre mod den almindelige bonde og borger i byen," siger Morten Tinning.
Lige nu er Landsoldat-statuen til reparation. derfor kan han ikke være med til 6. juli-festlighederne.
Det er håbet, at han vender tilbage til sin plads i løbet af efteråret.


"Bissen var ret sen til at skifte plan for
monumentet. Og hvad der gjorde udslaget, vides ikke."
Morten Tinning
Voldmester