Fortsæt til indhold

Røde Kors får 1864-penge

1864 Løbet donerer overskud fra årets løb

Arkiv
Arkiv

Der blev indsamlet 16.760 kroner Røde Kors Sønderborg i forbindelse med årets udgave af 1864-løbet, der arrangeres af Vidar Motion.
Derudover er der blev uddelt yderligere 12.000 kr. til lokale foreninger, der hjalp ved årets løb.
Røde Kors skal bruge pengene på at forhindre sultkatastrofer i tørkeområder. Arbejdet foregår blandt andet ved at bygge nye brønde, ved at grave grøfter, der opsamler den sparsomme regn og gennem undervisning af landmænd, så de kan dyrke nye, tørkeresistente afgrøder og være bedre rustet mod den udeblevne regn.
Mere end 60 frivillige personer fra lokalområdets foreninger hjalp i år med til at afvikle 1864-løbet. Som tak for hjælpen er der blevet uddelt i alt 12.000 kr. til foreningerne Blæksprutterne, Unge For Ligeværd, Aktivitetshuset Aksen, TO3, Broager Rideklub og mountainbikeklubben MTB Sønderborg.
Tidligere har blandt andet Børneafdelingen på Sønderborg Sygehus og foreningen De Blå Baretter modtaget donationer fra 1864-løbet.