Ringriderfesten får ny formand
Jes Andersen overtager ringriderformandsposten efter Peter Hansen
Mikkel Hansen
Ringriderfesten i Sønderborg skal have ny formand.
Dem hidtidige formand Peter Hansen afløses af Jes Andersen.
"Ringriderfesten er om noget udtryk for kontinuitet. På 125 år har der været otte formænd," fortæller Peter Hansen, der har været formand i 15 år.
Skiftet sker ved årets herrefrokost, hvor Peter Hansen giver formandslansen videre til Jes Andersen, der indtil nu har været ritmester.
Jes Andersens post som ritmester overtages af Hans Otto Ewers.