Nye mærker til Ribes piger
Inge Jensen åbner Moxi i Saltgade
Louise Ritter
I mange år har hun indrettet forretninger for andre. Nu har hun travlt med sin egen. Efter at have drømt om egen forretning i en årrække tager Inge Jensen nu springet og åbner Moxi i Saltgade i Ribe.
Pulz og Plus Fine
Med Moxi udvides paletten af dametøjsmærker i Danmarks ældste by, da netop manglen på visse mærker er en af grundene til, at Inge Jensen åbner sin forretning, hvor man blandt andet vil kunne finde mærkerne Maison Scotch, Pulz og Plus Fine.
Sammen med Inge Jensen vil man kunne møde førstedamen Marete Hansen og forretningsmedhjælper Susanne Bøgh i Moxi, der åbner dørene første gang onsdag den 24. juli.