Fortsæt til indhold

14-årig Køge-kører strøg til tops i trial

Arkiv
Arkiv

MOTORSPORT: I weekenden 13.-14. juli afholdtes ungdoms- og pigemesterskabet i trial på Hedelands Motorklubs arealer ved Tune.
Trial er en motorsport hvor der køres på MC i terræn med hop over væltede træer, stejle skråninger, forcering af vandløb m.v. Man får tildelt strafpoints for at røre jorden med fødderne. Det drejer sig derfor om hele tiden at holde balancen. Der køres i sektioner, som er angivet med afspærringsbånd og pile inde i sektionerne.
Mesterskaberne havde naturligvis deltagelse fra hele landet, og i klassen op til 14 år strøg Mikkel Brade fra Køge til tops foran William Hansen fra Ballerup og Emil Jørgensen fra Slangerup.
pm