Erhvervslivets forhold i Hvidovre i bund
Hvidovre nummer 97 ud af 98 kommuner
Undersøgelsen viste, at Hvidovre lå ret så dårligt placeret, når det kom til en vurdering af erhvervslivets vilkår. - Siden har det siddende flertal prøvet at overbevise omverdenen om, at det slet ikke var så galt fat, som undersøgelsen viste, siger Steen Ørskov (C)¿ - Ja, man så faktisk frem til at se resultatet af næste undersøgelse af området, idet man oplevede, at ¿virksomhederne i Hvidovre er ganske tilfredse¿. Budgetforligspartierne har reageret - bl.a. ved at ansætte en studerende, som skulle synliggøre kommunens initiativer på erhvervsområdet. Altså man ¿reklamerede lidt¿ for dét, man allerede gjorde ... Katastrofal placering Nu er der så kommet en ny undersøgelse. - Dansk Byggeri lavede i 2012 en analyse, hvor Hvidovre lå placeret som nr. 95 af landets 98 kommuner. Hvordan ser det så ud nu her i 2013, spørger Steen Ørskov? Og han giver selv svaret: - Hvidovre er faldet tilbage til en placering som nr. 97 - kun Samsø præsterer dårligere! På 11 af 31 udvalgte parametre ligger Hvidovre sidst eller næstsidst. Det er simpelthen rystende dårligt og en bekræftelse af, hvad jeg gav udtryk for på kommunalbestyrelsesmødet. Det kræver et helt andet fokus, hvis vi skal rykke op på listen i den slags undersøgelser, men i stedet har vi oplevet et flertal, som har ønsket klausuler i forbindelse med de - meget begrænsede - udbud, der kommer fra kommunen, hvor man gerne løser alle mulige opgaver indenfor egne, kommunale løsninger. Jeg er overbevist om, at man hellere skulle gå efter partnerskabsaftaler, som er baseret på frivillige aftaler. Et andet oplagt emne kunne være at se på dækningsafgiften, hvor vi opkræver de maksimalt tilladte 10 promille, mens en række andre kommuner slet ikke opkræver denne afgift/skat på virksomheder... Vækst og fremgang Ørskov pointerer, at han ikke blindt går erhvervslivets ærinde: - En del af grundlaget for en bedre økonomi i Hvidovre er, at vi skaffer nye arbejdspladser til byen, hvilket også vil betyde arbejde til nogle af vore egne borgere, som tørster efter at komme i job igen. Så mit håb er, at et politisk flertal forstår nødvendigheden af at tilbyde gode forhold til de virksomheder, som rent faktisk skal være med til at skabe vækst og fremgang...