Fortsæt til indhold

Solrød kommune vil give genlyd af musik

Solrød er Spil Dansk kommune 2013.

Arkiv
Arkiv

MUSIKUGE: I sidste uge af oktober måned vil Solrød Kommune give genlyd af musik. Det skyldes, at kommunen for første gang er blevet Spil Dansk Kommune.
Og der er masser at glæde sig til, for de nationale musikbrancheorganisationer sender nogle af deres bedste kunstnere ud for at optræde og undervise, samtidig med at kommunen selv arrangerer koncerter, fællessang og andre Spil Dansk Dagen aktiviteter.
Det giver rigtig god mening for musikskoleleder i Solrød, Jens Engberg, at Solrød Kommune for første gang er Spil Dansk Kommune.
- Vi har netop lavet en kortlægning af kulturlivet i Solrød Kommune, som bekræftede os i, at musikken spiller en stor rolle i mange borgeres liv. Når vi nu har valgt at være Spil Dansk Kommune, får vi en glimrende anledning til at opdyrke gode samarbejdsrelationer til mange af disse aktører, og får samtidig sat ekstra spotlys på hele musiklivet.
Som Spil Dansk Kommune får man en ramme til at fejre det lokale musikliv, og samtidig løftes kvaliteten gennem indholdet i Spil Dansk Kommunepakken.
For det første venter der Solrød en række koncertbesøg af topprofessionelle musikere i uge 44. Det kan lade sig gøre, fordi Spil Dansk samarbejder tæt med de nationale musikbrancheorganisationer, bl.a. Danske Populærautorer og Koda Skolekontakt.
De har alle et ønske om at give borgerne store musikalske oplevelser og fejre den danske musik, uanset om genren er pop, klassisk, rock, rap, jazz eller folkemusik. For det andet tilrettelægger Solrød Kommune og lokale arrangører selv en række spændende arrangementer, hvor byens borgere synger, spiller og måske debatterer med og for hinanden.
Samarbejdet mellem Solrød Kommune og Spil Dansk kan føre til nye samarbejder mellem professionelle, amatører og publikum i alle aldre. Dels inspirerer det de medvirkende til nye projekter, og dels får Solrød Kommunes borgere masser af anderledes oplevelser på tværs af musikalsk niveau, alder og genrer sidste uge i oktober.pm

pm