Fortsæt til indhold

Fælden klappede for to spritbilister

Arkiv
Af Birgitte Masson

Måske indbyder den søde sommertid til, at nogle mennesker kommer til at drikke mere alkohol end hvad godt er, når de sidder over grillmiddagen på terrassen.
Det er dog ikke til at sige, om det var det, der var tilfældet, da to mænd blev sigtet for spirituskørsel mandag aften.
Klokken 19.15 blev en 51-årig mand fra Hvalsø anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende på Dyvelslystvej i Kirke Såby. Efter blodprøveudtagning blev han efterfølgende løsladt.
Men klokken 20.12 var den gal igen. Her var det en 76-årig mand fra Kirke-Hyllinge, som blev anholdt og sigtet for at køre bil i beruset tilstand. Han blev standset i Hyllingeparken i Kirke-Hyllinge, og efter at have fået foretaget en blodprøve på sygehuset blev han også efterfølgende løsladt.