Fortsæt til indhold

Hvidovres historie i helt nye klæder!

Hvidovres historie bliver fortalt på ny i 17 helt nye foldere, som Forstadsmuseet netop har udgivet.

Arkiv
Arkiv

- De findes nemlig ude i virkeligheden, derude, hvor det giver mening at fortælle dem, og hvor flest muligt har adgang til at opleve dem, forklarer fung. museumschef Anja Olsen. - Formidlingskonceptet ¿Historien I Gaden¿ er over 10 år gammelt, men er stadig et stærkt koncept, der åbner for fortidens historier i nutidens omgivelser. Derfor har Forstadsmuseet i anledningen af sommeren genoptrykt de gode historier i 17 nye foldere, og i dem kan du læse en bred vifte af historier, der bevæger sig fra Bronzealder til nutid. Der er historien om bronzealdersværdet fundet i Frydenhøjkvarteret, historien om en af Danmarks største togulykker ved Hvidovre Station, historien om Danmarks sidste henrettede forbryder, brandstifteren Jens Nielsen, der satte ild til Stengaarden, den dramatiske historie om brødrene Schows ildkamp på Hvidovrevej, der er fortællingerne om Bredalsparken, Avedøre Stationsby og den homoseksuelle maler Hjalmar Sørensen - blandt meget andet. Folderne er rige på historier, billeder og et kort, hvorpå man kan orientere sig om, hvor den konkrete historie er forgået, og hvor de øvrige ¿Historien I Gaden¿ kan findes. Der er med andre ord god grund til at nyde sommeren i Hvidovre og med folderne i hånden lade huse og steder fortælle. Folderne kan hentes på Forstadsmuseets administration, Alarmpladsen 3 i Avedørelejren, på det lokale bibliotek, eller downloades på Forstadsmuseets hjemmeside forstadsmuseet.dk