Målrettet træningsuge
HIF har kun tre testkampe inden sæsonstart - Mallik Conradsen stoppet i HIF
- Det har været en fin uge, mener træner Per Nielsen. - Det er tydeligt at se, at drengene er motiverede og glæder sig til at komme i gang. Grundformen er ikke langt væk, og det er jo begrænset, hvor meget man taber på de 14 dage, spillerne har holdt ferie. Vi har oplevet en god stemning. Spillerne har været glade for at træne. Der er en god træningskultur og spillerne kan lide hinanden. Det er vigtigt, hvis et hold skal have succes... - Vi har også måttet se spillere forlade klubben til fordel for andre tilbud. Mallik Conradsen var 3. eller 4. valg og var tilbudt at blive i HIF. Men han har valgt en klub, hvor han kan spille fast hver gang, så det er forståeligt nok. Morten Løber skal til Odense og studere, og det er så det. Begge spillere er fine fyre, som har været gode at arbejde med... - Mahmud Suleiman er ikke dukket op efter ferien, og så har Jimmy Mayasi fundet en anden klub. Til gengæld glæder vi os over Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen og Mathias Larsen. Begge har haft en super god uge. Mathias Larsen er lidt rusten. Han har ikke spillet i lang tid, men ham skal vi nok få glæde af. Det samme gælder ¿Lålå¿, der giver os nogle ekstra muligheder oppe foran. Han skal nok få lavet nogle mål for os... - Vi spiller onsdag aften kl. 18 hjemme mod BSV og igen hjemme på lørdag kl. 13 mod Roskilde. Det er så de testkampe, vi kommer til at spille, så de er uhyre vigtige. Vi har kun tre kampe til at finde en startopstilling ... ebohvidovreavis.dk