Kolonien Marianelund er solgt
Salget af feriekolonien Marianelund giver næsten ni mio. kr. i kassen
Marianelund er solgt til Juul Skoleejendomme Aps, der vil bruge ejendommen til koloni og skoleaktiviteter. - Jeg er glad for, at vi nu har fået solgt Marianelund, så bygningerne ikke skal stå tomme, siger borgmester Helle Adelborg og tilføjer: - Det er godt at vide, at der også i fremover vil være skolebørn deroppe... Tom siden 2011 Hvidovre Kommune købte Marianelund i 1976 og efter en omfattende renovering blev ejendommen taget i brug som koloni fra 1979. I 2011 blev det besluttet at sætte feriekolonien til salg og Marianelund har således ikke været i brug siden efteråret 2011. Marianelund havde - da Hvidovre Kommune overtog den i halvfjerdserne - i sit tidligere liv været kro. Ejendommen består af en hovedbygning i tre etager på cirka 1500 kvadratmeter. Desuden følger der 24 tønder land med ejendommen. Marianelund er som nævnt solgt til Juul Skoleejendomme, der overtog ejendommen den 1. juli. Salgsprisen endte på 8.650.000 kr.