Kom med i 100-mandsklubben...
- Samtidig med oprykningen har vi valgt at sætte entréen op med 10 kr., således at den nu bliver 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn, oplyser Niels Nielsen fra Hvidovre Fodbold. - Det betyder samtidig at vi må regulere prisen for et medlemskab af 100 mandsklubben, således at det årlige medlemskab nu vil koste kr. 1.600,00, hvilket vist må siges at være en beskeden stigning i forhold til den nødvendige stigning i entréen. 100-mandmedlemskabet giver gratis adgang til HIF¿s 16 hjemmekampe i sæsonen samt adgang til en kop kaffe i VIP-lokalet i pausen mod forevisning af gyldigt medlemskort. - Vi vil ligesom sidste år give medlemmer af 100 mandsklubben mulighed for at tilkøbe retten til at deltage i VIP-arrangementer før kampene hvilket koster kr. 1.700,00 ekstra eller i alt kr. 3.300,00, tilføjer Niels Nielsen. - Der vil i enkelte tilfælde være risiko for at der ikke er plads i selve VIP-lokalet, således at man kan blive placeret ved reserveret bord i pubben, men i disse tilfælde vil træneren forelægge sit taktikske oplæg også i dette lokale. - Vi håber meget på, at mange fortsat vil støtte klubben. Der kan indbetales bankkontoen: reg. nr. 0169 konto 8695 657 499. Man skal blot anføre navn på indbetalingen, hvorefter medlemskortet til 100 mandsklubben vil blive tilsendt. Og for god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på at, ved deltagelse i førkampsarrangementerne skal man tilmelde sig tre dage før kampen.