Fortsæt til indhold

Line er landets bedste portrætfotograf

Line Micheelsen fra PhotoCare i Fredericia har vundet titlen som Årets Portrætfotograf 2013 i kædens landsdækkende fotokonkurrence

Arkiv
Arkiv

Lille spejl på væggen der, hvem er den bedste til at portrætfotografere i landet her? Svaret kan meget vel findes lige her i Fredericia. Line Micheelsen, fotograf hos Photocare og Photocare Memories i Fredericia har netop vundet en fornem pris for sin evne til at portrætfotografere.
I skarp konkurrence med dygtige fotografkolleger fra alle hjørner af landet fik Line i år overrakt prisen 'Årets Portrætfotograf'. Det er PhotoCare kæden, som står bag konkurrencen, der har været forbeholdt kædens fotografer.

Kåret af kendt fotograf

”Smukt og super godt håndværk”, lød noget af begrundelsen fra dommerkomiteen da de overrakte Line Micheelsen den flotte pris sammen med en check på 3000 kroner.
Og Line har god grund til at være stolt. Hendes vinderfoto har nemlig været i hænderne på nogle af landets dygtigste og mest anerkendte eksperter ud i fotokunsten. I dommerpanelet sad blandt andet Gunner Byskov, leder af Medieskolerne i Viborg der uddanner fotografer.

Atelier-hvad-for-noget?

Mens Photocares logo er velkendt i det danske gadebillede, så er navnet Atelier Photocare kun få år gammelt. Ud af kædens 63 butikker bærer 51 af dem atelierlogoet på deres facade, deriblandt altså Photocare i Fredericia.
For kunderne betyder det lille atelierlogo at her kan man bestille tid til professionel portrætfotografering udført af en dygtig fotograf – og selvfølgelig i et særskilt fotostudie. Lokale Line Micheelsen er den bedste i hele kæden til det der med portrætter. Det har hun endda papir på.
Se flere af Lines portrætfotos på https://www.facebook.com/PhotocareMemories