Fortsæt til indhold

Domea-direktør fylder 50

Arkiv
Arkiv

Erik Lønne Gottfredsen, regionsdirektør i Domea, fylder 50
Erik Lønne Gottfredsen, der netop er tiltrådt som regionsdirektør i Domea, fylder 50 år tirsdag den 30. juli 2013.
Han er uddannet bygningskonstruktør og har tidligere været ansat ved arkitekt- og ingeniørfirmaet Thomsen & Krogh i Haderslev. I 1992 gjorde han sit indtog i den almene boligbranche, først som driftschef og siden byggekonsulent i Dansk Boligselskab. Senere blev han regionschef først i Frederikssund og siden i Haderslev. Han var en af hovedspillerne i den fusion, der skabte Domea.
Efter etableringen af bygge- og boligadministrationen Domea blev Erik Lønne Gottfredsen regionschef i Syd- og Sønderjylland. Sideløbende har han været både indkøbschef og konstitueret regionschef i Nordjylland. Her har han bl.a. været involveret i byggeriet af ca. 700 nye boliger fx Søslangen i Haderslev, Ældrecenteret Lindevang i Løgumkloster, Rise Plejehjem i Aabenraa og Kastellet i Fredericia.
Domea undergår nu en større strategisk omlægning, og i den forbindelse blev Erik i 2013 udnævnt til regionsdirektør for Domea Vest og har dermed ansvaret for hele Jylland og Fyn.
Erik Lønne Gottfredsen bor i Haderslev, er gift med Yvonne, og tilsammen har de fire børn. I sin fritid holder Erik sig i gang med mountainbike i skoven, jagt og skiløb.
I anledning af regionsdirektørens 50 års fødselsdag inviterer Domea til reception på Hotel Harmonien, Gåskærgade 19 i Haderslev, fredag den 16. august kl. 13.00–16.00.