Kirker og købmandsgårde
De gamle kirker og købmandsgårde var et tilbagevendende tema, da op mod 200 deltagere onsdag aften var på byvandring med den lokalhistoriske fortæller Lotte Fang i området syd for Stændertorvet. Begge dele har haft stor betydning for Roskildes historie og på forskellig vis sat præg på byens udvikling. Under den katolske epoke i Middelalderen var Roskilde Nordens største by. Biskoppen og kirken samlede store rigdomme her, mens en tredjedel af Sjællands bønder arbejdede for dem og afleverede en pæn del af deres udbytte. Det gav grundlag for en befolkning på op mod 5000 sjæle indenfor den store byvold.
Reformationens ulykke
Men denne kilde til rigdom blev også byens ulykke med reformationen. Den gik ud på, at kongen tog al kirkens jord og gav den til sine betroede mænd, mens han indførte den Luthers protestantiske tro som ny statsreligion. Indtægterne til kirken forsvandt, og Roskilde skrumpede ind til efterhånden kun at være en hovedgade med korte sidegyder. Efter den store brand i 1735 var der heller ikke råd til at genopbygge husene rigtigt.
Købmænd som drivkraft
Først op i 1800-tallet begynder byen for alvor at vokse igen, efter åbningen af jernbanen til København i 1847. Her bliver de store købmandsgårde, der kunne have 25-35 ansatte og fandtes på stribe langs hovedgaden, en økonomisk rygrad. Bønderne kom ind for at sælge deres produkter og fik til gengæld varer med hjem. Deres heste blev opstaldet, og selv fik de en tår over tørsten, mens deres vogne blev tømt og indkøbssedlens ønsker samlet. Efter en god dag i skænkestuen kendte bondemandens hest heldigvis selv vejen hjem.
Borgmestergården
Lotte Fang fortalte fra trappen til Turistbureauet om Flensborgs Hus, hvor der fortsat er boghandel. Duebrødre Kloster opførte huset i 1842 med samme arkitekt som på den gamle katedralskole ved domkirkepladsen. I de følgende år bliver der tradition for at leje den store lejlighed på 1. sal ud til skiftende borgmestre, så huset får også navnet ’borgmestergården’. I 1869 sælges det til højstbydende, som er boghandler Vilhelm Arentz, der betaler godt 12.000 rigsdaler, hvilket i dag er et pænt millionbeløb. Senere overtages det af boghandler Erhardt Flensborg, hvis barnebarn Per for nylig har afhændet både det og boghandelen. Han har i stedet opbygget Kaza-kæden og restaureret naboejegården, som blev ejet af Schmeltz-familien. Det nuværende glasparti i boghandelen, som er en gammel port, er den tidligere udmunding af en smal gade, der hed Lille Allehelgensstræde.
Købmands-ægteskab
Kornerups gamle købmandsgård, hvor Boston og Masai i dag har forretning i forhuset ud til Stændertorvet, var et kæmpe kompleks med flere baggårde og sidebygninger samt en have, der strakte sig helt ned til Bredgade. Lotte Fang forklarede, hvordan porten ind til den første gård omhyggeligt er konstrueret, så konkurrenter ikke kunne se ind og følge med i, hvor mange bønder der var kørt ind her. Samme konstruktion kan bl.a. genfindes ind til Djalma Lunds gård. Den kendte maler og historie-forsker Jakob Kornerup samt den meget senere politimester Uffe er fra denne kendte Roskilde-slægt. Jakobs far døde, da han var lille, og enken kunne ikke selv drive sådan en stor forretning videre. Beslutsomt opsøgte hun købmand Borch, der var ungkarl og drev sin gård, hvor nu Codanhus findes. De to blev gift, og så gik forretningen godt. Han har så lagt navn til Borchsgade.
Heldige kirkeruiner
I storhedstiden havde Roskilde over 30 kirker, og de har haft en vigtig indflydelse på byplanlægningen. Dionysius kirke lå ved den nuværende Centrumgård. Den er opkaldt efter en missionær, som paven sendte til Gallien, men han blev halshugget på Montmartre. Måske derfor siges han at være god mod hovedpine. På det nordvestlige hjørne af Allehelgensgade og Borchsgade lå oprindelig Allehelgens kirke, som var en rundkirke, men lige som de fleste andre blev revet ned efter reformationen i 1536. Ved udgravning til et beskyttelsesrum under 2. verdenskrig blev ruinerne genfundet. Den er fredet, og det har hindret planer om både rådhus og kongreshotel på stedet, der fortsat ligger hen som en parkeringsplads. -Vi har været heldige og kan takke disse ruiner for, at vi har undgået nogle af de værste ulykker, eksempelvis at Borchsgade blev ført helt igennem til Hersegade, konkluderede Lotte Fang.
Helle for hestevogne
Hun afsluttede aftenen med to yderligere stop. Først ved den lille plads i starten af Allehelgensgade, der oprindelig var et fristed for fodgængere, der her kunne springe i sikkerhed. Så blev de ikke kørt ned af hestevogne i gaden, som dengang kun var halvt så bred. Gågade-lauget og kommunen har nu lovet at sætte det i stand på ny. Aftenen sluttede i Snæversti, der netop er blevet sat flot i stand, hvilket er blevet grundigt omtalt tidligere.