Fortsæt til indhold

5,1 millioner passagerer

Arkiv
Arkiv

Busserne, der kører i Roskilde Kommune, havde sidste år fem millioner passagerer. Det oplyser Movia, der holder styr på passagertallene. I forhold til 2011 er det en stigning på en halv million passagerer. - Fem millioner er jo på en måde et lidt magisk tal, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget Torben Jørgensen. - Tallet bekræfter den udvikling, vi løbende har fået rapporteret, nemlig en stigning på cirka 10 procent i passagertallet, efter vi startede den nye busplan. - Dermed er vi også godt på vej mod vores overordnede mål – at få betydeligt flere til at bruge den kollektive trafik. Torben Jørgensen ved godt, at den nye busplan har givet forringelser for nogle. Det har de mange læserbreve været et udtryk for, ligesom der har været mange kommentarer ved de borgermøder, udvalgsformanden har deltaget i. -Det er helt naturligt dem, som oplever en dårligere service, der fylder mest i debatten. Vi har jo også lavet en del justeringer på baggrund af kritikken, siger formanden.