Orange-succes
Flere roskildensere blev hjemme for at opleve festivalen
- Fra de fleste har vi fået positive tilbagemeldinger på årets Orange kulturmøde under festivalen. Sådan fortæller Jens Müller, der var økonomisk tovholder i projektet, hvor både kommunen, festivalen, handelslivet og en række kulturelle organisationer og sportsklubber deltog. Han var sammen med handelsformand Torben Stevold en af initiativ-tagerne til at starte dette arrangement, der i år blev afviklet for tredje gang. - Formålet var ikke så meget at få festival-deltagerne til at lægge flere penge i det lokale handelsliv. Derimod skal det være et kulturmøde, hvor befolkningen i Roskilde-området møder festival-deltagerne - Fremfor at flygte ud af byen, som det ellers har været tilfældet tidligere, forklarer Jens Müller. Festivalens udviklingschef Esben Danielsen har forklaret, at det tager mindst 10 år at skabe sådan en tradition, så det orange kulturmøde kommer også til at fortsætte i de kommende år. Samtidig er antallet af udenlandske gæster, der er mere tilbøjelige til at komme ind til Roskilde, i år nede på 12 procent. Danskerne udgør nu det altovervejende flertal, mens der tidligere var halvt af hver. tk