Stjal til havefest
Arkiv
Sommeren er for de fleste en dejlig tid med mulighed for at få en masse frisk luft og slikke lidt sol rundt omkring i landets parker og haver. Men en eller anden uærlig sjæl mente tilsyneladende, at sommerens udendørsstunder skulle pyntes med stjålne sager fra et hjem på Stormandshøjen i Himmelev. Denne person stjal tirsdag morgen to haveborde i teak-træ, en terrasse-varmer og en trillebør fra adressen.