For ringe lysstyrke koster kassen
HIF får ingen TV kampe når lyseforholdene er som de er - går glip af 100.000,- kr.
Men det, som i første omgang kommer til at være mærkbart er den manglende lysstyrke. I øjeblikket er lysstyrken i anlægget på omkring 200 watt, hvor kravet for at sende en TV kamp er på 1.000 watt. - Det er således, at DBU sender repræsentanter ud for at tjekke lysforholdene, og kan man ikke leve op til det fastsatte krav, får man ganske enkelt ikke lov til at være en del af de TV kampe, som skal afvikles, fortæller Niels Nielsen fra klubben. - Det er så forbundet med et økonomisk tab for klubben på 100.000,- kr. som de klubber, der har de godkendte lysforhold, så modtager i stedet. For Hvidovre Stadion er her tale om, at der skal investeres omkring 1.8 mio. kr., så det er jo ikke bare lige... - Det er naturligt og logisk, at det stilles større krav fra DBU, og det forventes da heller ikke, at man som ny oprykker i rækken, kan indfri de krav med det samme. Man kan få dispensation, og det får vi i nogle henseender, men ikke omkring baneforhold og læge. De ting skal bare være i orden... Sidste indtryk HIF spillede lørdag den sidste testkamp hjemme mod Roskilde og vandt beskedent med 2-1. Kampen blev afviklet i høj varme på en meget hård bane, og det satte naturligvis deres præg på opgøret. Efter blot 20 sekunders spil fik Roskilde tilkendt et straffespark i en situation, hvor organisationen ikke var på plads og Stefan Hansen kom for sent med sin tackling.. Bagud 0-1 satte HIF turbo på spillet og det flød glimrende. Jonas Hebo tog sagen i egen hånd, da han efter små 20 minutters spil kanonerede bolden op under overliggeren til 1-1. 2. halvleg blev meget spil uden de store chancer. Kort før tid sikrede målfarlige Jacob Ingvarsen sejren, da han var på det rigtige sted på det rette tidspunkt. Generelt en god kamp af de fleste, men der er måske ikke tilstrækkeligt med muskler på HIF¿s midtbane, når man skal ud og møde klubberne fra 1. division. Herligt at Jacob Ingvarsen stadig har målnæsen og instinktet, selvom der er kommet nye folk til offensiven og konkurrencen dermed er forøget.ebo