Håndklæde forværrer strid
Arkiv
Naboer kan både være en velsignelse og en forbandelse. I Kristianslund i Roskilde synes det sidste at være tilfældet. Politiets døgnrapport fortæller om, hvordan et håndklæde på en repos torsdag har været med til at forværre en nabostridighed. Ejerne af det omtalte håndklæde har i hvert fald fortalt politiet, at de mistænker deres nabo for at have snuppet det tørrende stofstykke, da der kører en strid mellem de to parter.