Fortsæt til indhold

Borgmester vil i Folketinget

Arkiv
Anette Gundlach

Borgmester Joy Mogensen vil ikke kun nøjes med at mødes med sundhedsminister Astrid Krag, når det drejer sig om at få behandlingen af akutte blodpropper til Roskilde Sygehus.
Hun vil nu på forkant bede om at få lov til at forelægge sagen for hele Folketingets Sundhedsudvalg i tilfælde af, at ministeren ikke ændrer sin beslutning.
Borgmesteren forklarer, at hun er blevet rådet til dette, da hun på den måde har bedre mulighed for at komme igennem med sagen.
Joy Mogensen vil forklare Sundhedsudvalget, at hun undrer sig over, at blodpropperne ikke kan behandles i Roskilde, når alt udstyret er til stede på Sygehuset. Og at beslutningen er taget ud fra en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Der ikke kommer med nogen faglig begrundelse i anbefalingen.

Lang vej

I dag skal alle patienter, der får en akut blodprop i hjertet i Region Sjælland transporteret den lange vej til Rigshospitalet.
At det tager så kort tid som muligt at få den rette behandling, er det vigtigste, hvis man får en blodprop.
Dermed har patienten den største chance for at overleve med så få komplikationer som muligt.
I Region Sjælland er patienterne de dårligst stillede i hele landet, da de har flest kilometer til sygehuset.
En ny rapport viser, at stort set ingen af patienterne, der får en stor blodprop i Region Sjælland kommer på hospitalet indenfor de anbefalede 90 minutter, mens halvdelen er der indenfor de maksimalt tilladte 120 minutter.
Skriv under på underskriftsindsamling om at få behandling af blodpropper til Roskilde her

ag@roskildeavis.dk