Aftenhygge og live musik i Torvebyen
I forbindelse med fredagsåbent den 19. juli.
KØGE: Et kig på vejrkortet siger sol og varme fredag aften.
Dermed kan forudsætningerne for en velbesøgt aften i Køge by ikke være bedre.
Køge holder aftenåbent fredag den 19. juli hvor butikkerne har åbent helt frem til kl 22.00.
I den forbindelse har Torvebyen arrangeret live musik fra kl 18.00. Den musikalske underholdning som leveres af King Bees varer frem til kl. ca. 20.30. Mens man lytter til musikken kan man stille sulten og nyde en burger/sandwich fra Cafe Over Broen eller en stor buffet fra Kylling og Ko. Begge steder har selvfølgelig kolde drikke til at ledsage menuerne, fortæller Dennis Nielsen fra Din Tøjmand.
Denne aften kører butikkerne i Torvebyen med en masse gode tilbud. Bl.a. har Femilet kører 20 procent rabat på basic varer. Lysholm and Luxury giver 15 procent rabat på alle nye varer. Din Tøjmand kører 50-70 procent rabat på alle udsalgsvarer. Tilbudet gælder dog ikke i forvejen nedsatte varer samt 2 stk. priser.
pm