Koncert foran kæresterne

Jeg erkender, at der ikke var mulighed for at crowdsurfe, altså kaste sig ud over publikum. Og der var heller ikke mulighed for at råbe: *Hvad så Give er I deeeeeer? og så forvente at få et svar.
For der var godt nok ikke mange tilskuere, der nede foran den scene, hvorpå vi fire bandmedlemmer i det knap så legendariske band, Albert. H, var i gang med at fyre de vilde guitarsoloer og tunge rytmer af.
Det er efterhånden mange år siden, at René, Peter, Carsten og - mig selv sagde bassisten - skulle være første band på scenen til Give Festival, og vi må erkende, at vi ikke havde navnet eller tidspunktet til at trække mere end en håndfuld tilskuere foran scenen, og de fleste af dem mindede sjovt nok gevaldigt meget om vores respektive kærester.
Men det var stadig en super oplevelse. Dels fordi scenen var stor, og lydmanden god. Vejret var godt, og omgivelserne smukke. Senere den dag var der tusindvis af gæster på pladsen, men altså ikke lige til det første band, som jo så var os.
Men selvom vi lige blev ramt af at være de første optrædende på et tidspunkt, og publikum ikke var begyndt at indfinde sig endnu, jamen så har amatørfestivalen i Give en speciel plads i mit hjerte. Jeg husker min eneste optræden på Give Festival med stor glæde.
Jeg har været til mange festivaler, hvor vi, som band, spillede for forskellige slags publikummer. Uha, der var eksempelvis en legendarisk koncert i Ålborg, hvor vi var af sted en hel flok hvalpe fra Vestbyens Fritidscenter. Skide sjovt og vildt, for vi var helt grønne og kunne ikke spille tre sammenhængende toner, og allligevel var vi placeret på den helt store scene. Underligt nok gik det faktisk meget godt.
Og der var dengang i Ikast, hvor vores trommeslager Brian og vores keybordspiller Torben synes de skulle smide bukserne på scenen og vise den fulde måne til publikum. Det var vist mest sjov for os på scenen, publikum fattede i al fald ikke meget af den gimmick.
Åh, jo, jeg har så mange gode minder med musikfestivaler, men den mest professionelle er nu stadig den i Give. Den virker bare, og jeg vil gerne derud at spille igen, der er dog den lille udfordring, at jeg ikke rigtig er med i et band for tiden. Men der arbejdes dog på ting og sager i kuliessen, så måske tingene ændrer sig.
Men årets Give Festival bliver uden mig på scenen, og det overlever publikum nok. De må, selv uden mig bag bassen, forvente masser af god musik. Og det er endda gratis at komme ind og opleve, for festivalen, der har 30 år på bagen, overlever ved salg af mad og øl.
Den slags frivillige initiativer skal man huske at værdsætte, og jeg håber mange vil møde frem til Lystanlægget i Give, når der lørdag 3. august er tid til dette års festival.
Der er musik på to scener stort set hele lørdagen, men det hele starter klokken 12, hvor bandet Guilty Pleasures spiller som første band. Jeg aner ikke, hvad det er for et band, og hvem medlemmer er, men jeg opfordrer gerne alle mine læsere til at komme forbi Lystanlægget i Give og give Guilty Pleasures en ekstra stor hånd, og på den måde sparke en altid sjov og hyggelig festival i gang.
Måske endda ved at være så mange, at forsangeren i Guilty Pleasures kan kaste sig ud i den vildeste omgang crowdsurfing.
Ok nok for meget forlangt, men god festival til jer alle, når den tid kommer.
Både til jer på scenen og til alle jer foran scenerne.