Fortsæt til indhold

FODBOLD! plus det løse

Fanø Sommercup er mere end fodbold. Det er en fest - en fodboldfest

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Fanø Ølteltet er en lige så vigtig del af Fanø Sommercup, som kridtstreger og dommerfløjte. For ligesom de mange deltagere er opsatte på at gøre en god figur på banerne, så er det festlige samvær uden for banerne en ikke uvigtig del af den traditionsrige cup. Det er nok en af grundene til, at Fanø Sommercup 2013 nu er blevet afviklet 33 gange i træk.
I år foregik dysterne og alt det sjove i og omkring stadion ved Nordby Skole med deltagelse af 271 hold fra alle egne af Danmark foruden Tyskland, Norge og sågar England.
Fodboldfesten tog sin begyndelse torsdag med et brag af en koncert, mens de indledende kampe gik i gang fredag eftermiddag. Både fredagen og lørdagen sluttede med musik i teltet, og på den måde nåede man frem til søndag, hvor finalerne skulle afvikles, således at man kl. 13.30 kunne være klar med præmieoverrækkelsen til alle vinderholdene.
Mon ikke der er en hel del, som allerede nu har sat kryds kalderen til næste år, hvor Fanø Sommercup finder sted fra den 18. til 20. juli.

Festteltet er en ikke uvæsentlig del af Fanø Sommercup. Foto: Anders Bjerring
Sådan ser et vinderhold ud. Foto: Anders Bjerring
Når det ikke var på banerne det foregik, så var det under den store teltdug. Foto: Anders Bjerring.