Rapperen Klingen varmer publikum op
- til håndboldbraget mellem Team HK Køge og KIF Kolding København.
HÅNDBOLD: Nedtællingen til årets håndboldkamp på Østsjælland er i fuld gang. Torsdag den 8. august kl. 19.00 møder det lokale 2. Divisionshold Team HK Køge det danske storhold og Champions League deltager, KIF Kolding København, der er en stjerneparade af kendte danske og internationale topspillere.
Team HK Køge har lagt sig i selen for at give publikum den helt store oplevelse denne torsdag aften. Allerede kl. 17.30 åbnes dørene til Ravnsborghallen, hvor evt. usolgte billetter sælges ved døren. Frem mod kampstart vil der være masser af underholdning i form af bl.a. musik og publikumskonkurrencer.
Ti minutter før spillerne og dommertrioen går på banen vil den kendte rapper, Klingen, varme publikum op til kampen.
Klingen optræder med sit nye succesnummer "Vi puster dem omkuld".
Klingens nye EP udkommer mandag den 5. august. Hans hidtil kendteste nummer er "Engle smiler".
Når Klingen har givet sit bidrag til festen vil spillere og dommertrio løbe på banen i røg og lysshow og under navneopråb - og HB Køges cheerleaders opildner publikum. Fanebærere vil svinge Spar Nord og KIF fanerne.
Har du endnu ikke sikret dig en billet til denne håndbold begivenhed så kan det nås endnu. Billetter sælges hos Køge Medie Center, Galoche Allé 16 i Køge mandag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-15. Billetter kan også bestilles telefonisk hos Kent Ankersen fra Team HK Køge på tlf. 2027 0579.
Her kan du også bestille VIP-billetter á kr. 250 hvis du ønsker at deltage i pre-match arrangementet med spisning og indlæg af bl.a. Joachim Boldsen og KIF-direktøren Jens Boesen.