Det første fingerpeg
Søndagens åbningskamp i 1. division hjemme mod Hobro giver en masse svar
Hobro tilhører ikke den absolutte top i 1. division, men er et gedigent hold, der gennem hele sidste sæson har ligget omkring midten af rækken. Det er, som mange af de øvrige jyske hold, et fysisk stærkt og velorganiseret mandskab, der ved, hvad de skal og kan. Hvidovre vandt jo 2. division på målrettet og offensivt spil, hvor man meget gerne ville have bolden og rigtig gerne ville spille det spil, som træner Per Nielsen har tilført holdet. Mange berøringer og hurtig boldomgang kombineret med skarpe diagonalafleveringer, som gerne skal fange modstanderens bageste kæde i ubalance. Med Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen, Mathias Larsen samt Nick Andersen er holdet blevet tilført mere energi i de tre kæder; angreb, midtbane og forsvar. På tabskontoen har holdet sagt farvel til Marc Olsen og Mallik Conradsen samt et par stykker yderligere, som ikke har været en fast del af truppen. På den konto er HIF vel kommet styrket ud af sommerens handler. Dertil er der rykket et par U19 spillere op, som nok skal gøre deres for at komme i betragtning. Det kan godt være, at HIF får det svært i 1. division, og man får ikke lov til at spille det spil, der oftest virkede så effektivt i 2. division. Vi ved, at der er stor forskel på de to rækker. Vi ved også, at Kæmpernes Arena har været en god hjemmebane for HIF, samt at den er frygtet af modstanderne. HIF¿s fans er gode, og de skal være endnu bedre, især når modgangen og nederlagene kommer, for det gør de. Der skal hele tiden være en solid opbakning til hjemmeholdet, for den kan gøre en forskel. Fanklubben har vist det ved tidligere lejligheder, og spillerne bruger opbakningen positivt. Søndagens kamp mod Hobro har brug for det hele. Den skal have på alle tangenter, så HIF¿s spillere og publikum alle kan stå med en god fornemmelse ved 15 tiden på søndag. ebo