En sand stridsmand er gået bort

Herluf Rasmussens livsløb vidner om en mand der havde ideer, var utroligt aktiv og havde meninger, og også sine meningers mod. Fra ungdomsårene som aktiv kommunist, senere politimand og frihedskæmper, kommunalbestyrelsesmedlem, medstifter af partiet SF med Aksel Larsen på Holmegårdsskolen i Hvidovre, folketingsmand og vicepræsident i Folketinget, FN-delegeret i New York, senere socialdemokrat, centrumdemokrat og til de senere år som partiløs, nok med sympati for Dansk Folkeparti, bl.a. på grund af det han kaldte den ¿ukontrollerede indvandring¿. Ved sin 90-års dag forklarede Herluf sin politiske færden således: ¿At være realpolitiker som jeg, handler om ikke at klamre sig til sit politiske ståsted, men hele tiden at være på vej og lytte efter. Samfundet skifter. Hvis jeg var fortsat som kommunist havde det jo været hul i hovedet¿. Han var visionær! Lokalt i Hvidovre vil Herluf Rasmussen især blive husket for sine visionære ideer og dynamisk igangsættende facon. I sin periode som socialdemokratisk byrådsmedlem var han bl.a. drivkraften bag opførelsen af Hvidovre Medborgerhus og landets nok mest moderne hovedbibliotek, samt en række andre spændende initiativer som skolesejlskibet ¿Jette Jan¿ og købet af Svejbæk Færgegaard ved Gudenåen som feriekoloni. og ¿Marianelund¿ i Nordsjælland som koloni og forenings- og kursushus. Hvidovres befolkning skulle ud og opleve Danmark, sagde han. I årenes løb satte han også mange mere private initiativer i gang. Han åbnede autoværksted på Avedøre Holme, startede AutoDania som bilforhandler på Gl. Køge Landevej, blev entreprenør og byggede bindingsværkshuse, og startede i en sen alder Alpacahuset som importør. Ud over det omfattende politiske - og senere også private - virke, var han også til det sidste aktiv som skribent i dagspressen og ikke mindst her i lokalavisen. For et halvt år siden nåede Herluf også at føje endnu et beskæftigelsesområde til et langt og begivenhedsrigt liv, nemlig titlen som forfatter, idet han fik udgivet 1. bind af sine erindringer - bogen ¿En stridsmand - kommunist, sabotør, politimand - folketingsmand¿, omhandlende tiden indtil 1960, med utrolig spændende læsning. Desværre nåede han ikke at færdiggøre 2. bind, der skulle omhandle tiden efter 1960. Blandt de mange begivenhedsrige episoder kan nævnes hans tid i modstandsbevægelsen som kompagnichef og ansvarlig for stikkerlikvideringer, og senere - efter Ungarnsopstanden, hvor han tog konsekvensen og forlod kommunistpartiet, og tilmed blev ¿den røde Pimpernel¿, der sørgede for at forfulgte folk i DDR-regimet blev smuglet ud. Usvækket aktivitet Trods belastende helbredsproblemer gennem de senere år, forblev Herluf Rasmussens indsigt, skarphed og aktivitetstrang usvækket til det sidste. Vel var hans personlighed meget sammensat, og han kunne sjældent modstå fristelsen til med krasse ord at kaste sig ud i et verbalt slagsmål, der selvsagt ikke gjorde ham lige vellidt i alle kredse. Men for de mange der bevarede venskabet med ham, var en et usædvanligt generøst, varmt. og ikke mindst stimlende menneske, som det vil være tungt at savne for os, - og ikke mindst for den nære familie. Herluf Rasmussen blev - efter eget ønske - bisat i stilhed fra Risbjerg Kirkegaards Kapel i mandags.mads-