Syrere gik forvirrede rundt i Kolding
Susie Jessen
Natten til fredag klokken 03.29 traf politiet i Kolding to syrere, der gik rundt ved Banegårdspladsen, hvor de tilsyneladende ikke kunne finde rundt. De to mænd var kommet ind med toget - sandsynligvis fra Tyskland. Politiet sørgede for, at de to mænd blev fragtet til Sandholm, hvor de får mulighed for at registrere sig som asylansøgere.